Rosenborg rundvisning
- Duration: 2 Hours (approx.)
- Location: København K, Copenhagen
- Product code: PZPG4P
Hvis du vil blive klogere på Danmarks renæssancehistorie og vores mest berømte konge, er dette turen for dig. Mød din guide ved Rosenborgs indgang og få en eksklusiv rundvisning, hvor hele historien om Christian IV's liv rulles ud, mens I går gennem hans yndlingsslot
I starter udenfor, hvor guiden fortæller om Christian IV og byggeriet af slottet. Derefter går I ind på slottet, hvor rundturen starter i kongens arbejdsværelse og soveværelse, hvor I også får set hans blodplettede klæder fra det berømte søslag på Kolberger Heide, hvor Christian IV stod i røg og damp og tævede svenskerne.
Siden bevæger I jer ovenpå og slutter i Riddersalen. Salen er beklædt med gobeliner, som viser de storslåede danske sejre i Skånske Krig. (Slottet rummer heldigvis ingen afbildninger af danske nederlag). I får fortalt historien om både disse slag og de kongetroner og sølvløver, som også står i salen.
Rundvisningen slutter i kælderen, hvor I både ser den 400 år gamle rosenborgvin og de danske kronjuveler, som vitterlig er blandt verdens flotteste.