Gentoftes gamle militære perler
- Duration: 3 Hours (approx.)
- Location: Gentofte, Copenhagen
- Product code: P3PQ6Q
Har du set og kender du historien om Bananfortet i Klampenborg? Eller batterierne i Ordrup Krat? Det kommer du til på denne 6 kilometer lange guidede gåtur gennem den perlerække af militære anlæg, som ligger i Gentofte.
Guiden vil være en lokalhistoriker fra Garderhøjfortet, som vil vise os alle de steder i Gentofte, som mange af os kender, men som de fleste af os mangler at høre historien bag. Du vil i den grad blive klogere på både lokalområdets historie og den periode i Danmarks historie, hvor disse anlæg blev bygget, hvilket blandt andet var årsagen til, at Danmark klarede sig uskadt gennem Første Verdenskrig.
Turen starter med en rundvisning på Garderhøjfortet. Derfra går vi gennem det smukke Ermelunden og forbi det imponerende stemmeværk, som skulle styre oversvømmelsen af hele dette område, hvis Danmark blev angrebet. Vi går videre gennem Ordrup Krat og det gamle kanonbatteri og derfra videre forbi Gallopbanen og til Christiansholms Batteri (også kendt som Bananfortet).
Efter gåturens afslutning i Klampenborg kører vi alle deltagere tilbage til Garderhøjfortet i en af vores minibusser.